Hvad er U-værdien, og hvordan beregnes transmissionskoefficienten ifølge DS 418?

Hvad er U-værdien, og hvordan beregnes transmissionskoefficienten?

U-værdien, eller transmissionskoefficienten, er den termiske størrelse, der angiver varmestrømmen gennem en bygningsdel. Den defineres som varmetabet i Watt (W) pr. kvadratmeter (m²) ved en temperaturforskel på 1 Kelvin (K) mellem omgivelserne på hver side. Beregningen af U-værdien sker efter metoden beskrevet i DS 418:2011 og er afgørende for bestemmelse af en bygnings dimensionerende varmetab.

Definition fra DS 418:2011

Transmissionskoefficienten ($U$-værdi) for en bygningsdel er den stationære varmestrøm divideret med arealet og temperaturforskellen mellem omgivelserne på hver side af bygningsdelen. Kilde: DS 418:2011, afsnit 1.1.17

Kort opsummering

• U-værdien beregnes som den reciprokke værdi af den samlede isolans ($U' = 1/R_T$).
• Den samlede isolans ($R_T$) inkluderer indvendig overfladeisolans ($R_si$) og udvendig overfladeisolans ($R_se$).
• For vandret varmestrøm fastsættes $R_si$ (indvendig) til 0,13 m²K/W, og $R_se$ (udvendig) til 0,04 m²K/W.
• Isolansen for et materialelag ($R_i$) bestemmes ved at dividere lagtykkelsen ($d$) med materialets design-varmeledningsevne ($λ$).
• Den endelige U-værdi korrigeres for kuldebroer såsom bindere og luftspalter ($U = U' + Δ U$).

Grundformel for transmissionskoefficienten (U-værdi)

U-værdien beregnes ud fra bygningsdelens samlede isolans ($R_T$), også kaldet den termiske modstand. Den samlede isolans er summen af overfladeisolanserne ($R_si$ og $R_se$) og isolansen for de enkelte materialelag og hulrum ($R_i$).

1. Ukorrigeret U-værdi ($U'$)

Den ukorrigerede transmissionskoefficient ($U'$) for en bygningsdel beregnes som den reciprokke værdi af bygningsdelens samlede isolans:

$$U' = (1)/(R_si + R_se + Σ_i=1^n R_i) [W/m^2K]$$

Hvor:

• $U'$ er den ukorrigerede transmissionskoefficient.
• $R_si$ er overfladeisolansen ved den indvendige overflade.
• $R_se$ er overfladeisolansen ved den udvendige overflade.
• $\Sigma R_i$ er summen af isolanser for de enkelte materialelag og hulrum.

Kilde: SBi 240, afsnit 1.2.2 & DS 418:2011, afsnit 6.1

2. Korrektion for kuldebroer og mangler ($Δ U$)

Ifølge DS 418 skal den ukorrigerede U-værdi korrigeres for eventuelle termiske uregelmæssigheder (kuldebroer) i fladekonstruktionen, såsom bindere, mekaniske fastgørelser og luftspalter i isoleringen.

Den resulterende transmissionskoefficient ($U$) findes ved:

$$U = U' + Δ U_g + Δ U_f + Δ U_r [W/m^2K]$$

Hvor:

• $Δ U_g$ er korrektion for luftspalter i isoleringen.
• $Δ U_f$ er korrektion for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser.
• $Δ U_r$ er korrektion for nedbør på omvendte tage.

Kilde: SBi 240, afsnit 1.2.2 & DS 418:2011, Anneks A

Isolans for materialelag og overflader

Beregning af U-værdien kræver kendskab til design-varmeledningsevnen ($λ$) for hvert materiale og de faste overgangsisolanser ($R_si$ og $R_se$).

Overgangsisolanser ($R_si$ og $R_se$)

Overgangsisolansen afhænger af varmestrømmens retning (opad, vandret, nedad) og tager højde for konvektion og stråling ved overfladerne.

Overflade	Varmestrømmens retning	$R$ (Isolans)	Enhed
$R_si$ (Indvendig)	Opad (loft)	0,10	m²K/W
$R_si$ (Indvendig)	Vandret (væg)	0,13	m²K/W
$R_si$ (Indvendig)	Nedad (gulv)	0,17	m²K/W
$R_se$ (Udvendig)	Alle retninger	0,04	m²K/W

Kilde: SBi 240, Tabel 1 (baseret på DS 418:2011)

Isolans for homogene materialelag ($R_i$)

Isolansen ($R$) for et ubrudt, homogent materialelag bestemmes ved at dividere lagets tykkelse i meter ($d$) med materialets design-varmeledningsevne ($λ$):

$$R = (d)/(λ) [m^2K/W]$$

Design-varmeledningsevnen ($λ$) for isoleringsmaterialer skal være de designværdier, der er fastsat i DS 418 (Anneks F og G) eller som er deklareret af producenten.

Kilde: SBi 240, afsnit 1.2.2 & DS 418:2011, afsnit 6.3

Håndtering af inhomogene materialelag (Træskeletter)

For konstruktioner, der indeholder inhomogene lag (f.eks. træskeletvægge eller stålprofiler), hvor isoleringen er gennembrudt af materialer med højere varmeledningsevne, skal der beregnes en vægtet middelværdi ($λ'$) for varmeledningsevnen. Dette sikrer, at konstruktionskuldebroer i planet medregnes i $U'$-værdien (DS 418, afsnit 6.6).

Beregningseksempel: Vægtet Varmeledningsevne ($λ'$)

Betragt et lag i en træskeletvæg med følgende opbygning pr. 600 mm bredde:

Materiale	Tykkelse (d)	Bredde	$λ$ (W/mK)
Mineraluld	Variabel	555 mm (0,555 m)	0,036
Trælægte	Variabel	45 mm (0,045 m)	0,13
Total bredde	-	600 mm (0,600 m)	-

Den vægtede varmeledningsevne ($λ'$) beregnes på baggrund af arealandelen:

$$λ' = ((A_mineraluld · λ_mineraluld) + (A_træ · λ_træ))/(A_total)$$ $$λ' = ((0,555 · 0,036) + (0,045 · 0,13))/(0,600) = (0,01998 + 0,00585)/(0,600) = 0,043 W/mK$$

Kilde: SBi 240, Eksempel (uddrag af DS 418:2011, afsnit 6.6)

Dette inhomogene lag indgår nu i $U'$-beregningen, som om det var et homogent lag med den beregnede varmeledningsevne $λ' = 0,043 W/mK$.

Gennemregnet eksempel: Ydervæg

Vi beregner den ukorrigerede U-værdi ($U'$) for en ydervæg med vandret varmestrøm, der inkluderer det ovenfor beregnede inhomogene lag (total tykkelse $d = 200 mm$):

Konstruktionslag:

1. Indvendig overfladeisolans ($R_si$): 0,13 m²K/W
2. Indvendig beklædning (f.eks. Gips, $d=0,013 m, λ=0,25 W/mK$)
3. Inhomogent skeletlag ($d=0,200 m, λ'=0,043 W/mK$)
4. Udvendig beklædning (f.eks. Vindpap + brædder, antaget $R_udv=0,10 m^2K/W$)
5. Udvendig overfladeisolans ($R_se$): 0,04 m²K/W

1. Beregn materialelagets isolans ($R_i$):

$$R_Gips = (0,013 m)/(0,25 W/mK) = 0,052 m^2K/W$$ $$R_Skelet = (0,200 m)/(0,043 W/mK) = 4,651 m^2K/W$$

2. Beregn den samlede isolans ($R_T$):

$$R_T = R_si + R_Gips + R_Skelet + R_udv + R_se$$ $$R_T = 0,13 + 0,052 + 4,651 + 0,10 + 0,04 = 4,973 m^2K/W$$

3. Beregn den ukorrigerede U-værdi ($U'$):

$$U' = (1)/(R_T) = (1)/(4,973) = 0,201 W/m^2K$$

4. Endelig U-værdi (U): Hvis der i dette eksempel ikke tages højde for bindere eller luftspalter ($Δ U = 0$):

$$U = 0,201 W/m^2K$$

Sådan registreres dette i Plans

U-værdien for bygningsdele er en grundlæggende parameter i energimærkningen, og Plans sikrer, at disse data registreres hurtigt og præcist på stedet for at minimere administrationen senere.

1. Registrering af arealer: Med Plans iOS app scanner du hurtigt rummet og registrerer bygningsdelens areal automatisk via LiDAR-teknologi. Dette eliminerer manuel opmåling af A (arealet).
2. Tildeling af materialer og U-værdier: I Plans tildeler du et materiale (f.eks. “Træskeletvæg med 200 mm mineraluld”) til bygningsdelen. Plans benytter prækonfigurerede materialedatabaser, hvor den beregnede U-værdi (som 0,201 W/m²K i eksemplet) er tildelt materialet.
3. Komplekse U-værdier: Hvis du har beregnet en specialiseret U-værdi for en unik konstruktion, skal du sikre, at den indtastes eller tildeles korrekt i Plans, da Plans har overskuelig visning af U-værdier i Material dropdown og element properties.
4. Dataeksport: Plans eksporterer de registrerede arealer (A) og de tildelte U-værdier til energicertificeringssoftwaren via XML-format. Energicertificeringssoftwaren (f.eks. Be18) bruger disse værdier til at beregne transmissionstab (H_T = U · A).

Relaterede emner

• Introduktion til U-værdier og transmissionskoefficienter
• Beregning af linjetab ($\Psi$) og kuldebroer
• Krav til efterisolering af klimaskærmen
• Principper for varmetabsberegning i energimærkningen

---

Kilder

• DS 418:2011 - Beregning af bygningers varmetab (7. udgave, ikrafttrådt 17. juni 2011).
• SBi 240 - Bygningers varmetab: U-værdier, kuldebroer og varmetabsberegning i praksis. (Anvender og uddyber metoderne fra DS 418:2011).
• Håndbog for energikonsulenter (HB2023) - Vejledning til energimærkning af bygninger.

Sidst opdateret: 2026-01-20