Træfiberisoleringens egenskaber

Træfiberisoleringens egenskaber

Kategori: isolering/materialer Dato: 2026-01-20

Træfiberisolering er et bio-baseret materiale kendetegnet ved relativt lave varmeledningsevner (λ), typisk mellem 0,038 og 0,046 W/(m·K), og en høj densitet, der bidrager til god varmelagringsevne. Materialet er desuden stærkt hygroskopisk, hvilket betyder, at det kan fungere som fugtbuffer i konstruktioner. Træfiber er diffusionsåbent (\mu \approx 1) og anvendes både som faste måtter/plader og som indblæst løsfyld.

Nøgletal for træfiberisolering

• Varmeledningsevne (λ): Typisk 0,038–0,041 W/(m·K) for løsfyld.
• Densitet (Løsfyld): Angivet mellem 25 og 55 kg/m³ (ETA-godkendte produkter).
• Sætning (Løsfyld): Mindre end 20 % skal dokumenteres for ETA-produkter.
• Brandklasse (Uden brandhæmmer): Klasse E, men kan opnå D-s2,d0 ved korrekt indbygning.
• Fugtegenskab: Stærkt hygroskopisk, binder 10-40 gange mere fugt end mineralske materialer.

1. Termiske og fysiske egenskaber

Træfiberisolering har termiske egenskaber, der er fuldt konkurrencedygtige med traditionel isolering, især når det kommer til de bedst ydeevne (laveste λ).

Træfiber kan leveres i flere former: Måtter (med højere densitet) og løsfyld til indblæsning (med variabel densitet afhængig af indblæsningsmetode). Varmeledningsevnen (λ) varierer afhængigt af produktformen:

Produktform	Kilde	Varmeledningsevne (λ) [W/(m·K)]	Densitet [kg/m³]	Sætning [%]
Træfiber (Måtte)	SBi 280, Tabel 5	0,038–0,046	40–60	–
Træfiber (Løsfyld, ETA)	SBi 280, Tabel 5	0,038–0,041	25–55	Mindre end 20
Papir (Løsfyld)	SBi 280, Tabel 5	0,037–0,039	28–65	Mindre end 12

Kilde: SBi 280, Tabel 5 (Træfiberisolering)

For løsfyldsprodukter er densiteten angivet som et interval. Den lavere densitet (fx 25 kg/m³) anvendes typisk ved løs udblæsning på loft, mens den højere densitet (op til 55 kg/m³) anvendes ved indblæsning i lukkede hulrum for at minimere sætning (SBi 280, afsnit 2.4.2, note 5).

1.1 Beregning af varmeisolans (R-værdi)

Den termiske modstand (isolans), R, for et lag træfiberisolering beregnes ud fra lagets tykkelse (d) og varmeledningsevnen (λ):

$R = \frac{d}{\lambda} \quad [\text{m}^2\text{K/W}]$

Dette er den grundlæggende værdi, som sammen med andre lag i konstruktionen, bruges til at bestemme den samlede U-værdi for bygningsdelen. Se mere om /da/reference/U-vaerdier/.

2. Brandtekniske og fugttekniske egenskaber

Træfiber er et organisk materiale, hvilket påvirker dets reaktion på brand og dets fugtoptagelsesevne.

2.1 Reaktion på brand

Uden tilsætning af brandhæmmere klassificeres træfiber (både pladeform og løsfyld) typisk i den laveste standardklasse E. Brandhæmmere kan dog forbedre klassifikationen.

Isoleringsmateriale	Selve materialet, uden brandhæmmer	Selve materialet, med brandhæmmer	Mulig klassificering ved konkret anvendelse
Træfiber (Pladeform)	E	E	–
Træfiber (Løsfyld)	E	E	D-s2,d0 ^1

Kilde: SBi 280, Tabel 7. ^1 Kræver specifik densitet og installation op mod en given beklædning (SBi 280, note 8).

Klassen D-s2,d0 betyder, at materialet har et acceptabelt bidrag til brand (D), moderat røgudvikling (s2) og ingen brændende dråber (d0).

2.2 Fugttekniske egenskaber og diffusionsmodstand

Isoleringsmaterialer baseret på biomasse (træfiber, papir, hør mv.) er stærkt hygroskopiske og binder typisk 10 til 40 gange mere fugt per vægtenhed end mineralske materialer (SBi 280, afsnit 2.4.4). Dette gør træfiber velegnet som fugtbuffer, da det kan optage og afgive fugt til omgivelserne, hvilket udjævner RF-ændringer i konstruktionen (SBi 280, afsnit 2.4.4).

Træfiberisolering er karakteriseret ved at være meget diffusionsåben. Det betyder, at det tillader vanddamp at passere gennem materialet, hvilket er gunstigt i visse konstruktioner, især ved indvendig efterisolering uden traditionel dampspærre.

Vanddampdiffusionsmodstandsfaktoren, \mu, for meget diffusionsåbne materialer som træfiber ligger tæt på værdien for luft, \mu=1 (SBi 280, afsnit 2.4.4).

Diffusionsmodstanden udtrykkes ofte som den diffusionsækvivalente luftlagstykkelse, s_d:

$s_d = \mu \cdot d \quad [\text{m}]$

Hvor d er materialetykkelsen og \mu er vanddampdiffusionsmodstandsfaktoren. Da \mu for træfiber er tæt på 1, vil s_d-værdien stort set svare til lagets tykkelse.

3. Anvendelse i plans software

I Plans software er præcis definition af isoleringsmaterialer og deres egenskaber essentiel for at sikre et korrekt datagrundlag for energimærkningen.

Når en energikonsulent arbejder med efterisolering eller registrering af eksisterende konstruktioner, der indeholder træfiber, benyttes de specifikke værdier:

1. Materialevalg: Konsulenten vælger “Træfiberisolering (Måtte/Løsfyld)” fra materialebiblioteket i Plans.
2. U-værdi tildeling: Baseret på den specificerede tykkelse (d) og varmeledningsevnen (λ) (f.eks. λ = 0,040 \text W/(m·K)), beregnes R-værdien. Konsulenten tildeler herefter materialet med den tilhørende U-værdi til den relevante bygningsdel. Plans registrerer automatisk arealet via LiDAR-scanningen.
3. Dokumentation: Da træfiberisolering kan sætte sig, er det vigtigt at sikre, at den indblæste densitet lever op til de anbefalede minimumsdensiteter, især i lukkede hulrum, for at undgå sætning og kuldebroer (SBi 280, afsnit 2.4.2). Disse oplysninger registreres i noterne og eksporteres sammen med geometri og U-værdier til den eksterne energicertificeringssoftware. Se også /da/reference/Beregning/ og /da/reference/Isolering/.

Kilder

• SBi 280 (2024). Isoleringsmaterialer, Egenskaber og anvendelse. Aalborg Universitet. Afsnit 2.4.2, 2.4.4, Tabel 5 og Tabel 7.
• DS 418:2011. Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard.