Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding i ventilationsanlæg

Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding i ventilationsanlæg

Reference dato: 2026-01-20

Temperaturvirkningsgraden (\etavgv) angiver, hvor effektivt et ventilationsanlæg genvinder varme fra den udsugede luft og overfører den til den indblæste friske luft, jf. HB2023, afsnit 4.6.1.6. En høj \etavgv-værdi reducerer bygningens energibehov til opvarmning markant, da behovet for forvarmning af udeluften mindskes. Standardkravene i bygningsreglementet (BR) nødvendiggør i dag anlæg med en virkningsgrad, der typisk ligger over 80 %.

Nøgletal for varmegenvinding

• Effektkrav: Moderne modstrømsvekslere skal ofte opnå en virkningsgrad (\etavgv) på 80–90 % i boliger for at overholde energirammen.
• Standardisering: Vejledende standardværdier for \etavgv findes i HB2023, afsnit 4.7.6.2, og skal anvendes, hvis dokumentation for anlæggets faktiske effektivitet mangler.
• Beregning: \etavgv beregnes ud fra forskellen mellem indblæsningstemperatur, udetemperatur og afkasttemperatur.
• Indblæsningstemperatur: Værdien har direkte indflydelse på den nødvendige indblæsningstemperatur (T\textindblæs), som er et væsentligt input i energiberegningen (HB2023, afsnit 4.6.1.7).

Beregning af temperaturvirkningsgrad

Temperaturvirkningsgraden (\eta\textvgv) defineres som forholdet mellem den temperaturstigning, der opnås i indblæsningsluften, og den maksimale mulige temperaturforskel, der kunne opnås ved fuld genvinding.

Virkningsgraden beregnes efter følgende formel:

$\eta_{\text{vgv}} = \frac{T_{\text{indblæs}} - T_{\text{ude}}}{T_{\text{afkast}} - T_{\text{ude}}}$

Hvor:

• T\textindblæs er temperaturen på luften, der blæses ind i bygningen.
• T\textafkast er temperaturen på den udsugede (varme) luft.
• T\textude er temperaturen på udeluften.

Virkningsgraden skal beregnes ved standardbetingelser, som fastlagt i SBi-anvisning 213 og HB2023, for at sikre sammenlignelighed ved energimærkning. Kilde: HB2023, afsnit 4.6.1.6

Standardværdier for varmegenvinding

Ved energimærkning af eksisterende bygninger, hvor dokumentation for det installerede anlægs virkningsgrad mangler, anvendes vejledende standardværdier. Disse standardværdier afhænger typisk af vekslertypen (kryds-, modstrøms- eller rotorveksler) og det bygningsreglement, der var gældende ved installationstidspunktet.

Nedenstående tabel viser typiske standardværdier for temperaturvirkningsgraden for forskellige anlægstyper, som anvendes ved beregninger ifølge HB2023, Bilag 4, kapitel 4.7.

Anlægstype	Standard \etavgv	Kravniveau (vejledende)	Kilde
Mekanisk ventilation uden genvinding	0 %	–	HB2023, afsnit 4.7.6.2
Krydsvarmeveksler (standard)	70 %	Eksisterende anlæg	HB2023, afsnit 4.7.6.2
Modstrømsveksler	80 %	BR10/BR15 standard	HB2023, afsnit 4.7.6.2
Høj-effektiv modstrøms-/rotorveksler	85–90 %	BR18/BR20 lavenergiklasse	HB2023, afsnit 4.7.6.2
Rotorveksler	75 %	Eksisterende anlæg	HB2023, afsnit 4.7.6.2

Disse værdier er essentielle for at kunne beregne det specifikke elforbrug til lufttransport (SEL) og den samlede energiydelse, som fremgår af HB2023, afsnit 4.6.1.9. Kilde: HB2023, afsnit 4.7.6.2

Standarder og lovgivningsmæssige krav

HB2023, som er det gældende grundlag for energimærkninger, bygger på SBi-anvisning 213, og hvis HB2023 ikke beskriver et forhold (som standardværdier for ventilation), anvendes SBi 213. Begge dokumenter fastsætter rammerne for beregning af energiforbruget, hvor ventilationsanlæggets effektivitet er en nøgleparameter.

HB2023 specificerer, at de tekniske bilag og tabeller (herunder 4.7.6.2) er af vejledende karakter og skal følges, medmindre der foreligger troværdig dokumentation for anlæggets faktiske ydeevne (f.eks. producentdata eller testrapporter), jf. HB2023, Bilag 4, kapitel 4.7.

Anvendelse i plans software

I Plans software er fokus på registrering af installationer og de parametre, der skal bruges til energiberegningen.

1. Registrering af anlægstype: Ved registrering af ventilationsanlægget i Plans Web Platform tildeles anlægstypen (f.eks. Modstrømsveksler eller Krydsveksler).
2. Input af \etavgv: Selvom Plans primært håndterer geometri og materialer, eksporteres installationsdata, herunder den målte eller dokumenterede temperaturvirkningsgrad (\etavgv), som input til den eksterne energicertificeringssoftware.
3. Datakonsistens: Ved fravær af dokumentation sikrer energikonsulenten, at de standardværdier, der anvendes ved eksporten, stemmer overens med de vejledende værdier i HB2023, afsnit 4.7.6.2.

Plans eksporterer de registrerede tekniske data til en XML-fil, som importeres i certificeringssoftwaren (f.eks. Be18), hvor den endelige energirammeberegning udføres ved hjælp af de indtastede \etavgv og SEL-værdier.

---

Relaterede emner

• U-værdier
• Linjetab
• Isolering
• Energimærkning
• Beregning

Kilder

• HB2023: Håndbog for Energikonsulenter 2023 (Bilag 4, kapitel 4.6.1.6, 4.6.1.7, 4.7.6.2).
• SBi 213: Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 213, Bygningers energibehov (Anvendes hvor HB2023 ikke beskriver forholdet, jf. HB2023 side 8).
• DS 447: DS 447, Ventilation i bygninger.