Hvad betyder energimærkeskalaen A-G?
Hvad betyder energimærkeskalaen A-G?
Sektion kaldt “Hvad betyder energimærkeskalaen A-G?”Dato: 2026-01-20 Kategori: energimaerkning/skala
Energimærkeskalaen A-G er et klassifikationssystem, der angiver en bygnings energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser. Klassificeringen bestemmes ud fra bygningens samlede behov for energitilførsel pr. kvadratmeter opvarmet areal. Skalaen strækker sig fra A2020 (bedste ydeevne, svarende til lavenergiklasse) til G (dårligste), og resultatet påvirkes direkte af standardiserede faktorer for de anvendte energiformer (HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1).
Nøgletal og definitioner
Sektion kaldt “Nøgletal og definitioner”- A2020: Svarer til en ny bygning, der opfylder kravene til bygningsreglementets lavenergiklasse.
- A2015: Svarer til en ny bygning, der er opført efter Bygningsreglement 2015 eller Bygningsreglement 2018 (BR18).
- B-mærket: Svarer typisk til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s).
- Energifaktor: Ved beregning af det samlede energibehov anvendes en faktor på 1,9 for el og 0,85 for fjernvarme for at omregne energiforbruget (HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1).
Klassificering og beregning af energimærket
Sektion kaldt “Klassificering og beregning af energimærket”Energimærkningen for eksisterende bygninger skal altid indeholde et energimærke, som udtrykker bygningens energimæssige ydeevne. Denne ydeevne beregnes ved at dividere det samlede beregnede energiforbrug (korrigeret for energifaktorer) med størrelsen af det opvarmede areal.
Den grundlæggende beregning, der ligger til grund for indplaceringen, ser således ud:
Dette tal bruges til at indplacere bygningen på skalaen fra A2020 til G. De præcise grænseværdier (i \textkWh/m^2\text pr. år) for de enkelte skalatrin findes via Energistyrelsens vejledninger (HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1).
1. Historiske referencer for energimærkeklasser
Sektion kaldt “1. Historiske referencer for energimærkeklasser”Energimærkeskalaen refererer til de skærpede energikrav fra de seneste bygningsreglementer, hvor A2020 repræsenterer den mest ambitiøse energiklasse.
| Energimærke | Historisk bygningsreglement reference | Kilde |
|---|---|---|
| A2020 | Bygningsreglementets lavenergiklasse | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| A2015 | Bygningsreglement 2015 (BR15) eller BR18 | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| A2010 | Bygningsreglement 2010 (BR10) | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| B | Bygningsreglement 2008 (BR08) eller BR98s | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| C-G | Klassificeres numerisk via \textkWh/m^2 grænser | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
2. Energifaktorer for omregning
Sektion kaldt “2. Energifaktorer for omregning”Ved sammenvejning af forskellige energiformer i beregningen af det samlede energibehov anvendes standardiserede faktorer for at tage højde for primærenergiforbruget.
| Energiform | Energifaktor | Kilde |
|---|---|---|
| El (Elektricitet) | 1,9 | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| Fjernvarme | 0,85 | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
| Andre former for varme | 1,0 | HB2023, 1.4, stk. 1, nr. 1 |
Kilde: Håndbog for Energikonsulenter (HB2023), afsnit 1.4, stk. 1, nr. 1
3. Anvendelsesområde for skalaen
Sektion kaldt “3. Anvendelsesområde for skalaen”Boligskalaen (A-G) bruges primært til enfamilieshuse og visse flerfamiliehuse. Anvendelsen defineres ud fra bygningens BBR-anvendelseskoder.
| Bygningstype | BBR-anvendelseskoder | Kilde |
|---|---|---|
| Enfamilie (Boligskalaen) | 110, 120, 130, 131, 132 | BEK nr 548 af 15/05/2023, p. 7 |
185 og 190 (under 500\ \textm^2) | BEK nr 548 af 15/05/2023, p. 7 | |
| Flerfamilie (delvist) | 140, 150, 160, 185, 190 (over 500\ \textm^2) | BEK nr 548 af 15/05/2023, p. 9 |
Kilde: Bekendtgørelse nr. 548 af 15/05/2023, p. 7 og p. 9
Plans og energimærkeskalaen
Sektion kaldt “Plans og energimærkeskalaen”Plans fungerer som det primære værktøj til indsamling og strukturering af de data, der er fundamentale for at beregne energimærket, men Plans foretager ikke selve energimærkeberegningen.
Ved brug af LiDAR-scanning sikrer Plans en nøjagtig registrering af:
- Opvarmet areal: De målte arealer af vægge, gulve og lofter bruges til at beregne det opvarmede areal, som indgår i nævneren i formlen for energimærke-tallet.
- Bygningsdele: Energikonsulenten tildeler materialer med tilhørende [/da/reference/U-vaerdier/|U-værdier] til de registrerede bygningsdele. Disse værdier bruges af certificeringssoftwaren til at beregne bygningens varmetab og det samlede energibehov.
- Installationer: Information om opvarmningsform (fjernvarme, el m.v.), som sikrer, at de korrekte energifaktorer (1,9 for el, 0,85 for fjernvarme) automatisk anvendes i den efterfølgende energirammeberegning.
Data fra Plans eksporteres i XML-format, hvorefter godkendte indberetningsprogrammer (som benytter den seneste SBi-beregningskerne) foretager den endelige beregning, der indplacerer bygningen på energimærkeskalaen.
Relaterede emner
Sektion kaldt “Relaterede emner”Kilder
Sektion kaldt “Kilder”- HB2023: Håndbog for Energikonsulenter, kapitel 1.4, stk. 1, nr. 1.
- BEK nr 548 af 15/05/2023: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, p. 7 og p. 9.