Gå til indhold

Hvorfor er efterisolering vigtig?

Kategori: efterisolering Dato: 2026-01-20

Efterisolering er essentiel for at reducere Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning, da småhuse tegner sig for ca. 50% af det samlede danske energiforbrug til opvarmning. For husejeren giver efterisolering betydelige økonomiske besparelser, forbedret indeklima, øget komfort og minimerer risikoen for fugtrelaterede byggeskader og skimmelvækst.


Efterisolering dækker over energiforbedringer af eksisterende bygningsdele i klimaskærmen (tag, ydervægge, gulve/dæk) med det formål at reducere varmetabet markant. Dette gøres typisk, når et hus er opført i en periode med væsentligt lempeligere krav til varmeisolering end i dag.

Efterisolering tænkes ofte ind som en del af almindelig renovering og vedligeholdelse, hvor Bygningsreglementet (f.eks. BR10, kapitel 7.4) stiller krav om forbedring af bygningsdeles isoleringsevne, hvis de renoveres eller udskiftes (SBi 239, afsnit 2.2).

Hovedformålene er:

  1. Energi- og driftsbesparelser: Reduktion af varmeregningen for husejeren.
  2. Indeklimaforbedring: Øget komfort ved at reducere kuldenedfald og træk fra kolde overflader.
  3. Fugtteknisk robusthed: Sikring mod skimmelvækst og kondensdannelse ved at hæve overfladetemperaturen indvendigt (SBi 239, afsnit 9).
  4. Samfundsøkonomisk gevinst: Reduktion af nationalt energiforbrug og CO₂-udledning.
  • Nationalt potentiale: Småhuse udgør omkring 30% af den samlede danske bygningsmasse, men står for ca. 50% af Danmarks energiforbrug til opvarmning (SBi 239, Forord).
  • Forventet national besparelse: Ved et niveau af ‘almindelig efterisolering’ (f.eks. 200 mm i tag, 100 mm i ydervægge) kan der spares ca. 15% af energiforbruget til opvarmning af småhuse på landsplan (SBi 239, afsnit 1.1.1).
  • Vigtigste indsatsområder: De mest oplagte besparelser opnås typisk ved efterisolering af tag/loft og ydervægge, især i huse bygget før 1979 (SBi 239, afsnit 3.2).
  • Temperaturkrav: Beregninger af energibesparelser forudsætter en indendørstemperatur på 20 °C (SBi 239, afsnit 1.2).

Efterisolering resulterer i en lavere CO₂-udledning, men effekten afhænger stærkt af den anvendte varmekilde i det enkelte småhus. Tabellen nedenfor illustrerer forskellen i CO₂-udledning pr. energienhed for forskellige opvarmningsformer.

OpvarmningsformCO₂-udledning [g/kWh]Faktor for CO₂-udledning
Centralvarme, naturgas2001
Centralvarme, olie2701,35
Centralvarme, træ/halm/masseovn00
Fjernvarme1250,63
Elektricitet5402,70
Jordvarmepumpe1800,90

Kilde: SBi 239, tabel 2, afsnit 1.1.2

For energikonsulenter, der udarbejder energimærkning, er efterisolering et centralt emne, der kræver præcis registrering af bygningens geometri og materialer.

Plans understøtter arbejdet med efterisolering ved at:

  1. Arealregistrering: Ved 3D scanning af bygningsdele (tag, ydervæg, dæk) registreres det præcise areal, der skal efterisoleres. Dette danner grundlag for korrekte energi- og omkostningsberegninger.
  2. Materiale- og U-værditildeling: Konsulenten tildeler den eksisterende bygningsdel et materiale med den nuværende, ringere U-værdi. Derefter foreslås et nyt, efterisoleret materiale (f.eks. med forbedret λ-værdi eller øget tykkelse), som tildeles den nye lave U-værdi.
  3. Dokumentation: Da efterisolering ofte fører til reducerede kuldebroer (linjetab) og forbedret lufttæthed, kan konsulenten i Plans registrere de relevante linjetab-værdier (Ψ) og dokumentere den forbedrede lufttæthed, før data eksporteres til den endelige certificeringssoftware.
  4. Eksport til beregning: Plans eksporterer alle målte arealer og tildelte U-værdier (før og efter renovering) i XML-format, hvilket sikrer, at den eksterne certificeringssoftware (f.eks. Be18) kan beregne det potentielle energisparende effekt af efterisoleringen.

  • U-værdier: /da/reference/U-vaerdier/
  • Linjetab: /da/reference/Linjetab/
  • Isolering: /da/reference/Isolering/
  • Energimærkning: /da/reference/Energimaerkning/
  • Beregning: /da/reference/Beregning/

  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBi 239). Efterisolering af småhuse - metoder og løsninger. Møller, K. (2012). Afsnit 1.1, 1.2, 1.1.2.
  • Bygningsreglement 2010 (BR10). Kapitel 7.4. (Refereret i SBi 239).