Isoleringsmaterialer til efterisolering: Oversigt

Emne	Isoleringsmaterialer til efterisolering
Kategori	efterisolering/materialer
Dato	2026-01-20

Isoleringsmaterialer til efterisolering: Oversigt

Isoleringsmaterialer til efterisolering anvendes primært til at reducere varmetab gennem klimaskærmen i eksisterende bygninger, særligt småhuse opført før moderne energikrav. Korrekt valg og placering af materialer er afgørende for at øge konstruktionens isolans (R) og dermed mindske U-værdien (U), samtidig med at fugtteknisk robusthed sikres mod skimmel og nedbrydning. Den mest robuste løsning er typisk udvendig efterisolering, da det holder den eksisterende konstruktion varm og tør (SBi 240, Forord, afsnit 3.2).

---

Nøgletal og fakta om efterisolering

• Varmeledningsevne (λ-værdi): Varmeisolans (R) er bestemt af materialets tykkelse delt med design-varmeledningsevnen (R = d/λ). For eksempel anvendes der ofte en λ for mineraluld på 0,036 \text W/mK i beregninger (SBi 240, side 16).
• Linjetab (Kuldebroer): Linjetab udgjorde i et eksempel på et betonsandwichelement ca. 6% af det samlede varmetab, hvilket viser, at de ikke kan negligeres ved moderne isoleringsniveauer (SBi 240, side 18).
• Indvendig overfladeisolans (Rsi): Ved vandret varmestrøm fastsættes Rsi til 0,13 \text m^2\textK/W for at tage højde for, at overfladetemperaturen ikke er den samme som den omgivende temperatur (SBi 240, Tabel 1, side 16).
• Lufttæthedskrav: I nye bygninger må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 1,5 \text l/s pr. m^2 opvarmet etageareal ved 50 \text Pa (BR10, citeret i SBi 240, side 21).

---

1. Varmeledning, U-værdi og Isolans

Effektiviteten af et isoleringsmateriale måles gennem dets varmeledningsevne (λ) og dets resulterende isolans (R). Ved efterisolering øges det samlede isolansbidrag, hvilket sænker U-værdien.

1.1 Beregning af U-værdi

Transmissionskoefficienten (den ukorrigerede U-værdi) beregnes som den reciprokke værdi af den samlede isolans for bygningsdelen. Den samlede isolans inkluderer bidrag fra materialelag (R_i) og overfladeisolanser (Rsi, Rse).

$U' = \frac{1}{R_{si} + R_{se} + \sum_{i=1}^{n} R_i} \quad [\text{W/m}^2\text{K}]$

(SBi 240, formel 1, side 15)

Isolansen for et homogent materialelag bestemmes ud fra lagets tykkelse (d) og materialets design-varmeledningsevne (λ):

$R = \frac{d}{\lambda} \quad [\text{m}^2\text{K/W}]$

(SBi 240, formel 3, side 16)

1.2 Overgangsisolanser

Overgangsisolanser tages med i beregningen for at korrigere for varmeoverførsel ved bygningsdelens indvendige og udvendige overflader. Værdien varierer efter varmestrømmens retning.

	Varmestrømmens retning
	Opad	Vandret	Nedad
Rsi (indvendig)	0,10	0,13	0,17
Rse (udvendig)	0,04	0,04	0,04

Kilde: SBi 240, Tabel 1, side 16 (citerer DS 418:2011)

2. Praktisk anvendelse og fugtforhold

Valget af isoleringsmateriale og dets placering skal sikre, at løsningen er fugtteknisk robust (SBi 240, side 10). Efterisolering ændrer temperaturprofilen i konstruktionen, hvilket kan øge den relative luftfugtighed (RF) i de koldere dele af den eksisterende konstruktion, hvilket potentielt fører til kondensation, skimmel eller råd (SBi 240, afsnit 1.1).

2.1 Fugtteknisk robusthed

De mest robuste og fugtteknisk forsvarlige løsninger opnås typisk ved udvendig efterisolering, da dette holder den eksisterende bygningsdel varm og dermed sænker RF i konstruktionens indre dele (SBi 240, afsnit 3.3). Indvendig efterisolering er ofte mere risikofyldt, da den eksisterende væg afkøles, hvilket kræver ekstra omhu med dampspærre og tæthed (SBi 240, afsnit 3.5).

2.2 Tæthedsplanet og linjetab

Ud over varmetab ved ledning gennem flader (U-værdi) skal efterisolering også håndtere linjetab (kuldebroer) og ventilationstab. Ventilationsstab skyldes utilsigtede utætheder i klimaskærmen. Disse utætheder forhindres ved at etablere et gennemgående tæthedsplan, som typisk udgøres af dampspærren (SBi 240, side 20).

Den samlede transmissionskoefficient for en konstruktion, der inkluderer linjetab (Ψ_k) og punkttab (\chi_j), beregnes som:

$U = \frac{\sum A_i U_i + \sum l_k \Psi_k + \sum \chi_j}{A}$

(SBi 240, formel 4, side 18)

Effektiv efterisolering minimerer både U_i og de lineære transmissionskoefficienter (Ψ_k), især i overgange ved vinduer, døre og fundamenter.

3. Integration i Plans software

I Plans’ software er fokus på registrering af bygningsgeometri og tilhørende termiske egenskaber for at lette energikonsulentens arbejde.

Plans understøtter arbejdet med isoleringsmaterialer ved:

1. Arealberegning: Efter scanning med LiDAR i Plans iOS-appen registreres bygningsdelens areal (Areal A_i i formel (4)) automatisk og præcist.
2. Materialevalg og U-værdi: Brugeren tildeler et materiale fra en materialeliste (fx mineraluld eller EPS) til den scannede bygningsdel. Materialerne er knyttet til faste U-værdier eller kan konfigureres med isolans R eller tykkelse d og λ-værdi, så de termiske egenskaber stemmer overens med DS 418 standarder.
3. Linjetab: I Plans web-platform kan energikonsulenten indtaste de korrekte linjetabsværdier (Ψ_k) for samlinger og kuldebroer, som ofte skal opdateres eller beregnes på ny, når isoleringsplanen brydes (SBi 240, afsnit 1.2.3).
4. Eksport: Plans eksporterer alle målte arealer, tildelte U-værdier og registrerede linjetabsværdier til XML-format, som derefter importeres i den eksterne energicertificeringssoftware for at fuldføre den endelige Be18-beregning.

---

Relaterede emner

• U-værdier
• Linjetab
• Isolering
• Energimærkning
• Beregning

---

Kilder

1. SBi 240 (Aagaard, N. J., 2012). Varmeisoleringsmaterialer. Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
2. DS 418 (Dansk Standard, 2011). Beregning af bygningers varmetab. (Citeret i SBi 240).
3. BR10 (Bygningsreglement 2010). (Citeret i SBi 240).