Gå til indhold

Linjetab ved efterisolering

Dato: 2026-01-20

Linjetab er den del af varmetabet, der opstår i samlinger og overgange, hvor varmestrømmen ikke er endimensional (kuldebroer). Ved efterisolering reduceres varmetabet gennem flader (U-værdier) markant, hvilket øger linjetabets relative betydning i det samlede varmetab. For at opnå en energieffektiv løsning og undgå fugttekniske problemer, er det derfor essentielt at efterisolere, så det skaber et ubrudt isoleringsplan, der minimerer disse todimensionale varmestrømme.


  • Relativ betydning: Linjetab kan udgøre cirka 6 % af det samlede varmetab i en moderne konstruktion, hvilket gør det nødvendigt at indregne linjetab ved beregninger (SBi 240, side 18).
  • Optimal løsning: Optimal efterisolering opnås, når isoleringsplanet omkranser bygningen uden brud (SBi 240, side 19, figur 5).
  • Isolans indvendig: Den indvendige overfladeisolans (Rsi) er 0,13 \text m^2\textK/W for vandret varmestrøm (DS 418, via SBi 240, tabel 1).
  • Utætheder: Utilisede utætheder i klimaskærmen kan øge husets energiforbrug med op til 20-30 % (SBi 240, side 20).

Forståelse af linjetab i renoveringsprojekter

Sektion kaldt “Forståelse af linjetab i renoveringsprojekter”

Linjetab (Ψ-værdien) defineres principielt som den del af varmetabsberegningen, der ligger ud over den endimensionale varmestrøm gennem almindelige flader (SBi 240, side 17). Linjetab optræder i bygningsdele, hvor varmestrømmen ikke kun er i én retning, typisk i samlinger og overgange mellem bygningsdele, såsom fundament/ydervæg eller omkring vinduer og døre.

I takt med at kravene til bygningsfladernes isoleringsevne (U-værdi) er blevet skærpet gennem årene, er linjetabets relative betydning i det samlede varmeregnskab vokset.

Når en bygning efterisoleres, reduceres både en- og todimensionale varmestrømme. Det er dog afgørende for energieffektiviteten, at efterisoleringen føres ubrudt forbi samlinger og kuldebroer (SBi 240, side 19).

En efterisoleringsløsning er varmeteknisk mest effektiv, hvis den omkranser bygningen i et ubrudt isoleringsplan (SBi 240, figur 5). Brud eller lokalt tyndere isoleringsplaner betyder linjetab, som ikke blot øger varmetabet, men også skaber koldere overfladetemperaturer, der øger risikoen for kondensation og fugtproblemer i konstruktionen (SBi 240, side 13).

Linjetab indgår i beregningen af den samlede transmissionskoefficient for konstruktioner. Linjetabet for den enkelte lineære kuldebro benævnes Ψk (linjetabet i [\textW/\textmK]) og ganges med kuldebroens længde lk (SBi 240, side 18).

Beregning af den samlede transmissionskoefficient

Sektion kaldt “Beregning af den samlede transmissionskoefficient”

Den samlede transmissionskoefficient U for konstruktioner med kuldebroer beregnes ud fra delarealer, linjetab og punkttab:

Usamlet=i=1n(AiUi)+k=1m(lkΨk)+j=1pχji=1nAiU_{samlet} = \frac{ \sum_{i=1}^{n} (A_{i} \cdot U_{i}) + \sum_{k=1}^{m} (l_{k} \cdot \Psi_{k}) + \sum_{j=1}^{p} \chi_{j} }{ \sum_{i=1}^{n} A_{i} }

hvor (SBi 240, side 18):

  • Ai er delarealet [\textm^2]
  • Ui er delarealets transmissionskoefficient ved endimensional varmestrøm [\textW/\textm^2\textK]
  • lk er længden af den lineære kuldebro [\textm]
  • Ψk er linjetabet for den lineære kuldebro [\textW/\textmK]
  • \chij er punkttabet for punkt-kuldebroer [\textW/\textK]

Før linjetabet tilføjes, beregnes den ukorrigerede transmissionskoefficient U' (fladevarmetabet) ud fra den samlede isolans:

1U=Rsi+Rse+i=1nRi\frac{1}{U'} = R_{si} + R_{se} + \sum_{i=1}^{n} R_{i}

hvor Rsi og Rse er overfladeisolansen ved henholdsvis indvendig og udvendig overflade. Isolansen for et ubrudt materialelag beregnes som R = d / λ, hvor d er tykkelsen [\textm] og λ er design-varmeledningsevnen [\textW/\textmK] (SBi 240, side 15-16).

Tabel 1. Overgangsisolanser

Tabel over overgangsisolanser i \textm^2\textK/\textW. Værdier for vandrette varmestrømme kan benyttes for varmestrømme, der afviger op til 30^° fra det vandrette plan.

Varmestrømmens retning
OpadVandretNedad
Rsi (indvendig)0,100,130,17
Rse (udvendig)0,040,040,04

Kilde: DS 418:2011, via SBi 240, tabel 1

Ved energimærkning er det kritisk at indregne både fladevarmetab (Ui · Ai) og linjetab (lk · Ψk) korrekt. Plans understøtter registreringen af disse parametre for at sikre en nøjagtig dataeksport til energicertificeringssoftwaren.

  1. Areal- og længderegistrering: Ved scanning af et rum med Plans’ iOS app registreres geometrien præcist. Dette sikrer, at de nødvendige delarealer (Ai) og de lineære længder (lk), hvor kuldebroer forekommer (f.eks. ved overgangen mellem gulv og ydervæg), automatisk registreres.
  2. Tildeling af U-værdier: I Plans tildeles bygningsdelene specifikke materialer, som har faste U-værdier (Ui) baseret på DS 418.
  3. Registrering af Linjetabsværdier: Selvom Plans ikke beregner linjetabsværdien (Ψk) selv, kan energikonsulenten registrere de beregnede linjetabsværdier for hver relevante kuldebro i Plans web-platform, baseret på DS 418 eller HB2023 standardløsninger.
  4. Dataeksport: Plans samler alle data – målte længder (lk), arealer (Ai), tildelte U-værdier og indtastede Ψ-værdier – og eksporterer dem i et XML-format, der er klar til import i den eksterne energicertificeringssoftware (f.eks. Be18). Dette sikrer, at varmetabsberegningen i den endelige energiramme inkluderer linjetabets bidrag, som det kræves efter efterisolering.

  • Dansk Standard. (2011). DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
  • Møller, J. (2012). SBi 240, Linjetab og kuldebroer. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
  • Rasmussen & Nicolajsen. (2007). SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed. (Nævnt i SBi 240, side 21).