Beregningsguide: Hvordan beregnes transmissionstabet?

Beregningsguide: Hvordan beregnes transmissionstabet?

Dato: 2026-01-20 Kategori: beregning/varmetab Relaterede emner: U-værdier, Linjetab, Isolering, Energimærkning, Beregning

Transmissionstabet (\Phi_t) er et mål for den varmeeffekt, der strømmer gennem en bygnings samlede begrænsningsflader som følge af temperaturforskellen mellem inde og ude. Beregningen sker i overensstemmelse med DS 418:2011, hvor tabet bestemmes ved at summere varmestrømmen gennem homogene flader (areal gange U-værdi), lineære kuldebroer (længde gange Ψ-værdi) og punktkuldebroer (\chi-værdi), alt sammen multipliceret med den dimensionerende temperaturdifferens.

---

Nøgletal for transmissionstabsberegningen

• Standard reference: DS 418:2011 anvendes som grundlag for beregning af det dimensionerende varmetab.
• Indetemperatur (θi): Dimensionerende indetemperatur fastsættes normalt til 20\ ^°\textC for beboelsesrum (DS 418:2011, afsnit 2.1).
• Udetemperatur (θe): Den dimensionerende udetemperatur er ofte fastsat til -12\ ^°\textC (DS 418:2011, figur 2.1).
• Linjetab (Ψ): Beskriver varmetabet gennem lineære kuldebroer (f.eks. samlinger omkring vinduer og døre) i \textW/\textmK (DS 418:2011, afsnit 1.1.12).
• Total tab: Transmissionstabet \Phi_t måles i Watt [W].

---

1. Princip og grundformel

Transmissionstabet (\Phi_t) beregnes som produktet af den samlede transmissionskoefficient (inklusive effekten fra kuldebroer) og temperaturforskellen mellem det opvarmede rum og de tilstødende omgivelser. Dette omfatter tab til udeluft, uopvarmede rum og jord.

Ifølge DS 418:2011, afsnit 5.2, skal det samlede transmissionstab beregnes ved at summere tabet for alle begrænsningsflader, lineære kuldebroer og punktkuldebroer.

1.1 Den samlede transmissionstabskoeffient (H_t)

For at lette beregningen anvendes ofte den samlede transmissionskoefficient (H_t), som repræsenterer den totale varmeeffekt, der overføres pr. grads temperaturdifferens [W/K].

$H_t = \sum_k (A_k \cdot U_k) + \sum_l (l_l \cdot \Psi_l) + \sum_p (\chi_p)$

Hvor:

• A_k: Arealet af den k’te bygningsdel (\textm^2).
• U_k: Transmissionskoefficienten (U-værdi) for den k’te bygningsdel (\textW/\textm^2\textK).
• l_l: Længden af den l’te lineære kuldebro (m).
• Ψ_l: Linjetabskoefficienten (Psi-værdi) for den l’te kuldebro (\textW/\textmK).
• \chi_p: Transmissionskoefficienten for den p’te punktkuldebro (\textW/\textK).

1.2 Formel for transmissionstabet

Når H_t er fundet, beregnes transmissionstabet som:

$\Phi_t = H_t \cdot \Delta\theta$

Hvor:

• \Phi_t: Transmissionstab (W).
• Δθ: Den dimensionerende temperaturdifferens (K).

2. Trin-for-trin beregningsmetode

Beregningen af det dimensionerende transmissionstab følger tre hovedtrin: fastsættelse af klimadata, opmåling af geometri og definition af konstruktionskoefficienter, og endelig beregning af det samlede tab.

Trin 1: Fastsættelse af dimensionerende temperaturer

Definer den dimensionerende indetemperatur og de ydre temperaturbetingelser for at finde temperaturdifferensen (Δθ).

$\Delta\theta = \theta_i - \theta_e$

Hvis der beregnes tab til uopvarmede rum eller jord, skal der anvendes korrigerede temperaturer eller termiske koblingskoefficienter (L_f), jf. DS 418:2011, afsnit 6.9.

Parameter	Symbol	Standard designværdi	Enhed	Kilde
Dimensionerende indetemperatur	θi	20	\ ^°\textC	DS 418:2011, afsnit 2.1
Dimensionerende udetemperatur	θe	-12	\ ^°\textC	DS 418:2011, figur 2.1
Temperaturdifferens	Δθ	32	K	Beregnet: 20 - (-12)

Trin 2: Bestemmelse af koefficienter og geometri

For hver bygningsdel skal U-værdi, areal (A), længde (l) og tilhørende Ψ-værdi fastsættes.

1. Arealer (A) og Længder (l): Mål arealer for flader (ydervægge, tag, gulve) og længder for lineære kuldebroer (vinduesomkredse, hjørner), jf. DS 418:2011, afsnit 3.6 og 3.7.
2. U-værdier (U): Transmissionskoefficienten for homogene flader (f.eks. en ydervæg) beregnes ud fra materialernes isolans (R) og varmeledningsevne (λ), jf. DS 418:2011, afsnit 6.1.
3. Linjetab (Ψ): Værdier for linjetab i samlinger (f.eks. vinduer/døre i facade) bestemmes enten fra tabeller i standarden (DS 418:2011, afsnit 6.12) eller ved detaljeret to-dimensionel beregning, jf. DS/EN ISO 10211.

Trin 3: Beregning af transmissionstabet

Beregn det samlede transmissionskoefficient (H_t) og dernæst transmissionstabet (\Phi_t).

Delberegning 3a: Transmissionskoefficient for fladetab (H_A) $H_A = \sum_k (A_k \cdot U_k)$

Delberegning 3b: Transmissionskoefficient for linjetab (H_l) $H_l = \sum_l (l_l \cdot \Psi_l)$

Delberegning 3c: Samlet dimensionerende transmissionstab (\Phi_t) $\Phi_t = (H_A + H_l) \cdot \Delta\theta$ (Vi ignorerer \chi for punktkuldebroer i eksemplet for simpelhedens skyld, men de skal inkluderes i en fuld beregning).

3. Gennemregnet eksempel

Vi beregner transmissionstabet gennem en ydervæg, der indeholder et vindue.

Forudsætninger:

Parameter	Værdi	Enhed
Dimensionerende temperaturdifferens (Δθ)	32	K (20\ ^°\textC - (-12\ ^°\textC))
Ydervæg areal (A\textvæg)	10.0	\textm^2
Ydervæg U-værdi (U\textvæg)	0.18	\textW/\textm^2\textK
Vinduesareal (A\textvindue)	2.0	\textm^2
Vindues U-værdi (U\textvindue)	1.20	\textW/\textm^2\textK
Længde af kuldebro/samling (l)	6.0	m
Linjetabskoefficient (Ψ)	0.05	\textW/\textmK

(Kilde: DS 418:2011, afsnit 6.8 og 6.12)

Trin 1: Beregning af transmissionskoefficienter for flader (H_A)

Vi summerer fladetabet for væg og vindue:

$H_A = (A_{\text{væg}} \cdot U_{\text{væg}}) + (A_{\text{vindue}} \cdot U_{\text{vindue}})$ $H_A = (10.0\ \text{m}^2 \cdot 0.18\ \text{W}/\text{m}^2\text{K}) + (2.0\ \text{m}^2 \cdot 1.20\ \text{W}/\text{m}^2\text{K})$ $H_A = 1.80\ \text{W}/\text{K} + 2.40\ \text{W}/\text{K}$ $H_A = 4.20\ \text{W}/\text{K}$

Trin 2: Beregning af transmissionskoefficient for linjetab (H_l)

Vi beregner tabet gennem vinduessamlingen (lineær kuldebro):

H_l = l \cdot \Psi

$H_l = 6.0\ \text{m} \cdot 0.05\ \text{W}/\text{mK}$ $H_l = 0.30\ \text{W}/\text{K}$

Trin 3: Beregning af det samlede transmissionstab (\Phi_t)

Det samlede tab findes ved at lægge H_A og H_l sammen og gange med temperaturdifferensen:

$\Phi_t = (H_A + H_l) \cdot \Delta\theta$ $\Phi_t = (4.20\ \text{W}/\text{K} + 0.30\ \text{W}/\text{K}) \cdot 32\ \text{K}$ $\Phi_t = 4.50\ \text{W}/\text{K} \cdot 32\ \text{K}$ $\Phi_t = 144.0\ \text{W}$

Resultat: Det dimensionerende transmissionstab gennem den betragtede bygningsdel er 144,0 Watt.

---

4. Integration med Plans software

I Plans’ workflow spiller beregningen af transmissionstabet en central, men ekstern, rolle. Plans er designet til at levere de nødvendige geometriske og termiske inputdata med høj nøjagtighed, som er essentielle for beregningen af \Phi_t i ekstern certificeringssoftware.

Arealer og længder (A og l)

Ved brug af Plans’ 3D LiDAR scanning registreres bygningsdelens geometri, herunder arealer (A) for vægge, gulve og lofter samt de præcise længder (l) for samlinger (f.eks. vindues- og dørkarme), automatisk og med minimal risiko for menneskelige målefejl. Disse dimensioner er fundamentale for at kunne udføre Σ (A · U) og Σ (l · Ψ).

Transmissionskoefficienter (U og Ψ)

Plans tillader energikonsulenten at tildele hvert bygningselement (væg, vindue, dør) et materiale fra en materialedatabase. Materialet er knyttet til den relevante U-værdi, som er beregnet eller fastsat efter principperne i DS 418:2011. Ligeledes kan de beregnede eller tabelbaserede linjetabsværdier (Ψ) for samlinger registreres i Plans.

Disse komplekse inputdata (A, l, U, Ψ) eksporteres samlet via en XML-fil, hvilket sikrer, at den eksterne energicertificeringssoftware modtager de korrekte værdier til at beregne det endelige dimensionerende varmetab (\Phi_t).

---

Kilder

1. DS 418:2011. Beregning af bygningers varmetab. Danish Standards Foundation. (Refereret: afsnit 1.1, 2.1, 3, 5, 6).
2. DS/EN ISO 10211. Varmebroer i bygninger – Varmestrømme og overfladetemperaturer – Detaljerede beregninger. (Normativ reference for linjetab).