Gå til indhold

Beregning af det samlede varmetab

Dato: 2026-01-20 Kategori: beregning/varmetab

Det samlede dimensionerende varmetab (\Phi_T) for en bygning eller et rum er den nødvendige varmeeffekt for at opretholde den fastlagte indetemperatur under de fastlagte ydre klimabetingelser. Varmetabet består af to hovedkomponenter: transmissionstabet (\Phi_t), som er varmeflowet gennem bygningsdele, og ventilationstabet (\Phi_v), som skyldes luftfornyelse. Beregningen følger metoden fastlagt i DS 418:2011, hvor alle konstruktioners U-værdier, linjetab (Ψ) og det beregnede luftskifte indgår i den samlede termiske balance.


Nedenstående nøgletal og dimensionerende temperaturer er essentielle for beregningen af det dimensionerende varmetab:

  • Dimensionerende indetemperatur (θ_I): Fastsættes normalt til 20\ °\textC i beboelsesrum (DS 418:2011, afsnit 2.1).
  • Dimensionerende udetemperatur (θ_E): Fastsættes i almindelighed til -12\ °\textC (DS 418:2011, afsnit 2.2).
  • Temperaturdifferens (Δθ): Den typiske differens er 32\ \textK (20\ °\textC - (-12\ °\textC)).
  • Jordtemperatur (θ_j): 10\ °\textC for dybereliggende jordlag under opvarmede bygninger (DS 418:2011, afsnit 2.2).
  • Specifik varmekapacitet af luft (\rho · c): Værdien bruges til ventilationstab og er ca. 1200\ \textJ/\textm^3\textK.

Det dimensionerende varmetab (\Phi_T) er summen af transmissionstabet (\Phi_t) og ventilationstabet (\Phi_v).

ΦT=Φt+Φv[W]\Phi_T = \Phi_t + \Phi_v \quad [\text{W}] Kilde: DS 418:2011, afsnit 1.1.6

Transmissionstabet dækker varmestrømmen gennem alle bygningsdele, inklusive arealtab, linjetab (kuldebroer) og punktkuldebroer. I de fleste standardberegninger dominerer arealtab og linjetab.

Φt=Δθ((UjAj)+(Ψklk)+(χp))[W]\Phi_t = \Delta\theta \cdot \left(\sum (U_j \cdot A_j) + \sum (\Psi_k \cdot l_k) + \sum (\chi_p)\right) \quad [\text{W}]

SymbolStørrelseEnhedBeskrivelse
\Phi_tTransmissionstabWVarmemængde gennem begrænsningsflader (DS 418, 1.1.18)
ΔθTemperaturdifferensKForskellen mellem θ_I og θ_E
U_jTransmissionskoefficient\textW/\textm^2\textKFor bygningsdel j (DS 418, 1.1.17)
A_jAreal\textm^2Arealet af bygningsdel j
Ψ_kLinjetab\textW/\textmKDen lineære transmissionskoefficient for kuldebro k (DS 418, 1.1.12)
l_kLængdemLængden af kuldebro k
\chi_pPunktkuldebrokoefficient\textW/\textKTransmissionskoefficient for punktkuldebro p

Ventilationstabet beregnes ud fra den indstrømmende luftmængde (q) og luftens evne til at transportere varme (produktet af densitet \rho og varmefylde c).

Φv=ρcqΔθ[W]\Phi_v = \rho \cdot c \cdot q \cdot \Delta\theta \quad [\text{W}]

I praksis omskrives dette ofte ved hjælp af luftskiftet (n) og rummets volumen (V):

Φv=nV36001200Δθ[W]\Phi_v = \frac{n \cdot V}{3600} \cdot 1200 \cdot \Delta\theta \quad [\text{W}]

Hvor:

  • q er luftstrømmen i \textm^3/\texts.
  • n er luftskiftet i \texth-1 (typisk 0.3 - 0.5\ \texth-1).
  • V er rummets volumen i \textm^3.
  • 1200 er \rho · c for luft (ca. 1.200\ \textkJ/\textm^3\textK eller 1200\ \textJ/\textm^3\textK).

Følgende metode anvendes til at bestemme det dimensionerende varmetab for en hel bygning eller et enkelt rum.

Trin 1: Fastlæg dimensionerende temperaturer

Sektion kaldt “Trin 1: Fastlæg dimensionerende temperaturer”

Fastsæt den dimensionerende temperaturdifferens (Δθ) baseret på den indvendige og udvendige designbetingelse.

PositionSymbolVærdi (Standard)Kilde
Indetemperaturθ_I20\ °\textCDS 418:2011, afsnit 2.1
Udetemperaturθ_E-12\ °\textCDS 418:2011, afsnit 2.2
TemperaturdifferensΔθ32\ \textK20 - (-12)

Bemærk: Ved konstruktioner mod jord, kældre, eller uopvarmede rum, anvendes den relevante temperatur (θ_j eller θ\textuopvarmet) i stedet for θ_E.

Trin 2: Beregn arealtab (Transmission over flader)

Sektion kaldt “Trin 2: Beregn arealtab (Transmission over flader)”

Identificér alle bygningsdele (ydervægge, tag, gulv, vinduer, døre, skillevægge mod uopvarmet) og deres respektive areal (A) og transmissionskoefficient (U).

  1. Registrér alle arealer (A_j): Mål eller udregn arealet af hver homogen bygningsdel.

  2. Fastlæg U-værdier (U_j): Hent U-værdierne for de respektive materialer. Disse skal inkludere korrektioner for inhomogene lag, jævnfør DS 418:2011, afsnit 6.6.

  3. Beregn det samlede arealtabskoefficient:

    CA=(UjAj)[W/K]C_A = \sum (U_j \cdot A_j) \quad [\text{W}/\text{K}]

Identificér alle lineære kuldebroer (samlinger mellem vinduer/døre og væg, fundamenter, hjørner).

  1. Registrér alle længder (l_k): Mål længden af hver kuldebro (DS 418:2011, afsnit 6.8.1.1).

  2. Fastlæg linjetabskoeffiencenter (Ψ_k): Vælg standardiserede værdier fra standarder (f.eks. Ψsa for samlinger omkring vinduer og døre, DS 418:2011, afsnit 6.12).

  3. Beregn det samlede linjetabskoefficient:

    CΨ=(Ψklk)[W/K]C_\Psi = \sum (\Psi_k \cdot l_k) \quad [\text{W}/\text{K}]

Trin 4: Beregn det samlede transmissionstab (\Phi_t)

Sektion kaldt “Trin 4: Beregn det samlede transmissionstab (\Phi_t)”

Læg arealtabskoefficienten (C_A) og linjetabskoefficienten (C_Ψ) sammen og multiplicér med temperaturdifferencen (Δθ).

Φt=(CA+CΨ)Δθ[W]\Phi_t = (C_A + C_\Psi) \cdot \Delta\theta \quad [\text{W}] (Punktkuldebroer \chi er ofte ignoreret i standardberegninger, medmindre de er signifikante).

Trin 5: Beregn ventilationstabet (\Phi_v)

Sektion kaldt “Trin 5: Beregn ventilationstabet (\Phi_v)”

Ventilationstabet baseres på luftskiftet n (hvis mekanisk ventilation er q) og bygningens volumen V.

  1. Fastlæg luftskiftet (n): Typisk 0.3 - 0.5\ \texth-1 eller baseret på dimensioneret luftmængde.

  2. Beregn ventilationstabet:

    Φv=nV36001200Δθ[W]\Phi_v = \frac{n \cdot V}{3600} \cdot 1200 \cdot \Delta\theta \quad [\text{W}]

Trin 6: Beregn det samlede varmetab (\Phi_T)

Sektion kaldt “Trin 6: Beregn det samlede varmetab (\Phi_T)”

Summer transmissionstabet og ventilationstabet.

\Phi_T = \Phi_t + \Phi_v

Vi beregner det samlede dimensionerende varmetab for en simpel bygning med ét opvarmet rum.

ParameterSymbolVærdiEnhedKilde
Indetemperaturθ_I20^° \textCDS 418, 2.1
Udetemperaturθ_E-12^° \textCDS 418, 2.2
TemperaturdifferensΔθ32KBeregnet
Volumen (Rum)V120\textm^3Målt
Luftskiften0.4\texth-1Standardværdi
BygningsdelAreal (A) \textm^2U-værdi \textW/\textm^2\textKLængde (l) mΨ-værdi \textW/\textmK
Ydervæg400.22--
Vinduer51.10--
Tag500.15--
Samlinger (Vindue/Væg)--120.04
Fundament (Terrændæk)--300.40
C_A = (40 \cdot 0.22) + (5 \cdot 1.10) + (50 \cdot 0.15)

CA=8.8+5.5+7.5=21.8[W/K]C_A = 8.8 + 5.5 + 7.5 = 21.8 \quad [\text{W}/\text{K}]

C_\Psi = (12 \cdot 0.04) + (30 \cdot 0.40)

CΨ=0.48+12.0=12.48[W/K]C_\Psi = 0.48 + 12.0 = 12.48 \quad [\text{W}/\text{K}]

Φt=(CA+CΨ)Δθ\Phi_t = (C_A + C_\Psi) \cdot \Delta\theta Φt=(21.8+12.48)32 K\Phi_t = (21.8 + 12.48) \cdot 32\ \text{K}

\Phi_t = 34.28 \cdot 32

Φt=1096.96[W]\Phi_t = 1096.96 \quad [\text{W}]

Vi bruger standardværdien 1200\ \textJ/\textm^3\textK for \rho c og n = 0.4\ \texth-1.

Φv=nV36001200Δθ\Phi_v = \frac{n \cdot V}{3600} \cdot 1200 \cdot \Delta\theta Φv=0.41203600120032\Phi_v = \frac{0.4 \cdot 120}{3600} \cdot 1200 \cdot 32 Φv=(0.01333 m3/s)1200 J/m3K32 K\Phi_v = (0.01333\ \text{m}^3/\text{s}) \cdot 1200\ \text{J}/\text{m}^3\text{K} \cdot 32\ \text{K} Φv=512[W]\Phi_v = 512 \quad [\text{W}]

\Phi_T = \Phi_t + \Phi_v

ΦT=1096.96 W+512 W\Phi_T = 1096.96\ \text{W} + 512\ \text{W} ΦT=1608.96 W\Phi_T = 1608.96\ \text{W}

Det samlede dimensionerende varmetab for bygningen er 1609\ \textW.


Beregning af det samlede varmetab kræver en komplet og nøjagtig opgørelse af alle geometriske mål (arealer A og linjelængder l) samt de termiske egenskaber (U og Ψ).

Plans’ rolle i datafangsten:

  1. Geometri og Arealberegning: Ved brug af Plans’ iOS app (LiDAR scanning) registreres bygningens geometri. Dette sikrer en nøjagtig bestemmelse af alle transmissionsarealer (A_j) og de relevante linjelængder (l_k) for fundamenter, hjørner og vindues-/døråbninger, hvilket er den tidsmæssigt mest krævende del af Trin 2 og 3 (DS 418:2011, afsnit 6.8.1.1).
  2. Tildeling af Termiske Værdier: Selvom Plans ikke beregner U-værdierne (denne viden ligger i DS 418), tildeles materialer med foruddefinerede U-værdier til bygningsdelene i Plans. Brugeren kan desuden registrere de relevante linjetabsværdier (Ψ) og luftskiftet (n) på Plans Web Platform.
  3. Datagrundlag for Certificering: Plans samler alle disse input (geometri A og l, samt de tildelte koefficienter U og Ψ) og organiserer dem i et standardiseret format. Dataene eksporteres som XML, hvilket muliggør import i den eksterne energicertificeringssoftware, som herefter foretager den endelige varmetabsberegning og kontrol mod varmetabsrammen.

  • DS 418:2011. Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard. (Citeret i afsnit 1.1.6, 1.1.12, 1.1.17, 1.1.18, 2.1, 2.2, 6.6, 6.8.1.1, 6.12).