Hvad er b-faktoren, og hvordan beregnes den i energimærkning?

Hvad er b-faktoren, og hvordan beregnes den i energimærkning?

B-faktoren (temperaturfaktoren) er en dimensionsløs faktor, der beskriver forholdet mellem temperaturforskellen over en bygningsdel og standardtemperaturforskellen (indetemperatur minus udetemperatur). Den er afgørende for at beregne det korrekte varmetab, især for elementer, der grænser op til uopvarmede rum, kældre, loftsrum eller jord, da temperaturen i disse zoner er højere end standard udetemperaturen på -12^\circ C (DS 418:2011). Hvis en bygningsdel grænser op til det fri, er b-faktoren 1,0.

Definition i DS 418:2011

Varmetabet gennem en bygningsdel beregnes ud fra produktet af U-værdien, arealet og temperaturforskellen mellem det opvarmede rum og de udetemperaturforhold, som bygningsdelen grænser op til. b-faktoren sikrer, at temperaturforskellen korrigeres for grænseflader, der har en temperatur over standard udetemperaturen. Kilde: DS 418:2011, afsnit 5.1

Kort opsummering

• Formål: b-faktoren korrigerer varmetabet ved grænseflader til uopvarmede zoner eller jord.
• Formel: $b = (T_i - T_ub) / (T_i - T_u)$ hvor $T_i = 20°C$ og $T_u = -12°C$.
• Nævner: Standard temperaturforskellen ($T_i - T_u$) er 32 K.
• Interval: Typiske b-faktorer ligger i intervallet 0,3 til 1,0.
• Krav: Alle bygningsdele, der ikke grænser op til det fri, skal have tildelt en b-faktor under 1,0 ifølge DS 418:2011.

Beregning af b-faktoren for bygningsdele

B-faktoren beregnes ud fra den estimerede gennemsnitstemperatur i den uopvarmede zone, $T_ub$ (Temperatur Uopvarmet Bygningsdel).

Standardformlen for b-faktoren

Formlen for b-faktoren er dimensionsløs og udtrykker forholdet mellem den faktiske temperaturforskel og standard temperaturforskel:

$$b = (T_i - T_ub)/(T_i - T_u)$$

Hvor:

• $T_i$: Standard indetemperatur, fastsat til 20°C (eller den faktiske beregnede temperatur, hvis den afviger).
• $T_ub$: Estimerede gennemsnitstemperatur i den uopvarmede zone (f.eks. kælder, loft, eller jord).
• $T_u$: Standard udetemperatur, fastsat til -12°C (ved DS 418:2011).

Varmetabsberegning

Varmetabet $\Phi$ gennem en bygningsdel beregnes som: $\Phi = b · U · A · (T_i - T_u)$. Bemærk, at man ikke bruger $(T_i - T_ub)$ i varmetabsberegningen, men i stedet lader b-faktoren skalere standardtemperaturforskellen $(T_i - T_u)$.

Standardværdier for uopvarmede zoner

DS 418:2011 angiver specifikke metoder til at beregne T_ub for komplicerede tilfælde (f.eks. krybekældre), men for standard uopvarmede rum anvendes faste T_ub-værdier, der resulterer i specifikke b-faktorer.

Grænseflade	$T_ub$ (Estimerede)	b-faktor (Standard)	Kilde
Til det fri (Udvendig væg)	-12°C	1,00	DS 418:2011, Afsnit 5.1
Til uopvarmet, ventileret loftsrum	Ca. 2°C	0,56	DS 418:2011, Tabel 5
Til uopvarmet kælder (med vinduer)	Ca. 8°C	0,38	DS 418:2011, Tabel 5
Til jord (Gulv på terræn - forenklet)	5°C	0,47	DS 418:2011, Bilag D
Til uopvarmet garage	Ca. 10°C	0,31	DS 418:2011, Tabel 5

Kilde: DS 418:2011, Tabel 5 og Bilag D (Udvælgelse af forenklede standardværdier)

Beregningseksempel: Væg mod uopvarmet kælder

En stue er opvarmet til $T_i = 20°C$. Den grænser op til en uopvarmet kælder, hvor den gennemsnitlige temperatur, $T_ub$, estimeres til 8°C.

Givne værdier:

• $T_i = 20°C$
• $T_u = -12°C$
• $T_ub = 8°C$
• Væggen har et areal $A = 10 m^2$ og en U-værdi $U = 0,40 W/(m^2 K)$.

Trin 1: Beregn standard temperaturforskel (nævneren):

$$T_i - T_u = 20°C - (-12°C) = 32 K$$

Trin 2: Beregn b-faktoren:

$$b = (T_i - T_ub)/(T_i - T_u) = (20°C - 8°C)/(32 K) = (12 K)/(32 K) = 0,375$$

Trin 3: Beregn det korrigerede varmetab $\Phi$:

$$\Phi = b · U · A · (T_i - T_u)$$ $$\Phi = 0,375 · 0,40 W/(m^2 K) · 10 m^2 · 32 K$$ $$\Phi = 48 W$$

Hvis man antog b=1,0 (uden at korrigere for kælderen), ville varmetabet være 128 W. B-faktoren reducerer altså det beregnede varmetab betydeligt, hvilket afspejler den mindre reelle temperaturforskel.

Sådan registreres dette i Plans

Plans hjælper energikonsulenten med at registrere bygningsgeometri og elementdata, som er grundlaget for de varmetabsberegninger, hvor b-faktoren indgår.

1. Registrering af Grænsefladen: Når du scanner rummet med Plans’ iOS app, skal du præcist registrere, hvilken bygningsdel der grænser op til en uopvarmet zone (f.eks. markere en væg som “Væg mod kælder” eller “Loft mod ventileret loftrum”).
2. Tildeling af U-værdi: I Plans tildeler du et materiale med den beregnede eller estimerede U-værdi til bygningsdelen. Plans registrerer arealet A og U-værdien U automatisk.
3. Dataeksport: Plans eksporterer de validerede bygningsdata (arealer A, U-værdier U og information om grænsefladen) til XML-format.
4. Anvendelse i Certificeringssoftware: Din energicertificeringssoftware (f.eks. Be18) importerer Plans’ data. Her tildeles den korrekte b-faktor (0,38 for uopvarmet kælder) automatisk eller manuelt baseret på den registrerede grænseflade, før energirammeberegningen udføres.

Plans sikrer, at det korrekte areal A og den korrekte U-værdi U er dokumenteret. Selve b-faktoren styres af de indbyggede temperaturmodeller i certificeringssoftwaren, der overholder DS 418:2011.

Relaterede emner

• Forståelse af U-værdier og varmetransmission
• Beregningsmetoder for varmetab og energiramme
• Vigtige begreber i energimærkningen
• Sådan indregnes Linjetab (Psi-værdier)

---

Kilder

• DS 418:2011 - Beregning af bygningers varmetab (Afsnit 5.1, Tabel 5, Bilag D)
• Bygningsreglement 2018 (BR18) – Henvisninger til standarder for varmetabsberegning
• SBI 280:2017 - Efterisolering af småhuse (Referencer til standardværdier for b-faktorer)

Sidst opdateret: 2026-01-20